35-årige Mohamed Sissoko havde en flot karriere og nåede at repræsentere store klubber som Liverpool FC, Juventus, Valencia og Paris Saint-Germain. Trofæskabet tæller blandt andet en FA Cup-titel, et spansk mesterskab og en UEFA Cup-sejr.
I 2006, da han tørnede ud for Liverpool, troede han imidlertid, at han måtte opgive fodbolden.
Læs også:Paul Pogbas storebror skifter klub: Vender hjem til Frankrig
I en Champions League-kamp mod Benfica blev Sissoko ved et uheld sparket i hovedet af hjemmeholdets Beto, og det gjorde, at han midlertidigt mistede synet på det ene øje.
- Jeg vil aldrig glemme det. Lægen sagde til mig, at jeg nok var færdig med at spille fodbold. Det var et stort chok. Jeg var 21 år og spillede for Liverpool. Jeg vidste så snart, jeg blev ramt, at det var alvorligt. Det var meget smertefuldt. Jeg kunne ikke se ud af det ene øje. Det var meget skræmmende. Alligevel var jeg mere vred på lægen på hospitalet end på Benfica-spilleren, siger Mohamed Sissoko til The Athletic.
Læs også:Udskældt Bundesliga-spiller nægter: Jeg kyssede ham ikke
Midtbanemanden kæmpede sig tilbage på banen, og han spillede mange år på topplan, men han følte aldrig, han blev den samme igen.
- Det var trist at forlade Liverpool. Jeg kom til klubben og gjorde det godt, men efter min skade var min mentale sundhed ikke den samme. Det var min beslutning at forlade klubben. Jeg talte med Rafael Benitez om det, og han forstod mig. Der var ingen problemer mellem os, siger han.
Mohamed Sissoko indstillede sin aktive karriere tidligere på året. Hans sidste klub var FC Sochaux.
Læs også:Dansk rådgiver i tysk storklub: Selv Manchester City har forstået det
Læs også:- Kun Liverpool kan lokke Leicester-stopper til skifte
Læs også:Mandagens rygtebørs: Italiensk stortalent vil til Inter