Flere Premier League-klubber har allerede tilbudt, at sæsonkortholdere kan vente med at betale beløbet for sæsonkort til den Premier League-sæson, der skal spilles efter sommerferien. Det gælder blandt andet i Brighton, der forstår, at mange fans lige nu har andre ting at tænke på.
Men sådan er det ikke i Newcastle United.
Her har klubben - anført af ejer Mike Ashley- trukket det fulde beløb for sæsonkort til den kommende sæson i dag, onsdag.
Flere fans er i chok over, at der er blevet trukket over 6.000 kroner på et tidspunkt, hvor mange mennesker er i problemer på grund af coronavirus-krisen og problemerne afledt af krisen.
Læs også:Tirsdagens rygtebørs: United er nu storfavorit til at købe teenagesensation
Økonomisk er der usikkerhed lige nu, og flere fans har entet mistet job eller indtjening i egen virksomhed, mens også England lukker ned i nogle uger.
En udmelding fra Newcastle United Supporters Trust lyder:
- Vi beder Newcastle United om at suspendere gentegning af sæsonkort og alle betalinger af fremtidige sæsonkort med det samme.
- Vi er alle nødt til at vænne os til en ny måde at leve på, og for mange betyder det finansielle problemer nu og i fremtiden, lyder det fra fangruppen.
Læs også:United-spillers repræsentanter: Vi har ikke hørt fra Newcastle
Fra fangruppen Toon for Change er der også undren over måden, The Magpies har ageret på.
- Vi er skuffede over, at mange fans har kontaktet os, fordi der er trukket det fulde beløb for et sæsonkort til 2020/21.
- På et tidspnkt, hvor den nuværende sæson er suspenderet, og der ikke er konkrete planer for denne eller næste sæson, mener vi, at Newcastle United burde have støttet og fulgt mange andre Premier League-klubber, der har suspenderet betalingerne, til man ved mere, siger talsmand Joe Moore ifølge lokalavisen The Chronicle.
Newcastle-ejer Mike Ashley er i forvejen en ganske kontroversiel figur i England. Og han har også gjort sit upopulær i denne tid med sin virksomhed Sports Direct, der ikke har været meget for at følge myndighedernes anvisninger.
Læs også:Her er otte film og serier til at holde fodboldabstinenserne i skak
Læs også:Avis: Nicolai Jørgensen står på affyringsrampen
Læs også:Liverpool-profil: Klopp har gjort mig mere komplet