Tipsbladet.dk's nye serie om, hvordan corona-krisen rammer de 20 Premier League-klubber er kommet til nummer 19 i tabellen, Aston Villa:
Sportsligt
Aston Villa ville helt sikkert være noget andet end Fulham, der året forinden ligesom Aston Villa havde købt massivt ind for at blive i Premier League ovenpå en oprykning, for så at dumpe ned i Championship med et brag.
Og jo, Aston Villa har været bedre end Fulham, men det siger så sandelig ikke meget.
Selvom Villa har brændt et godt stykke over en milliard kroner af alene på transfers, er Jack Grealish stadig den klart bedste spiller, og indtrykket af holdet har været, som man kunne frygte: Usammenhængende og usammenspillet i lange perioder, og med deciderede rædselskampe på resumeet med en defensiv, der vel er mere usammenhængende end Norwichs.
Økonomien
Nassef Sawiris og mindretalsaktionæren Wes Edens havde, før corona-krisen, penge nok. Edens er faktisk den mest interessante af de to med forbindelser til den enorme japanske investeringsbank SoftBank (der har købt en anden investeringsfond, Edens startede), der har vanvittige milliardbeløb fra Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater i ryggen. Men kan de understøtte Aston Villa her efter krisen, der ser ud til at skabe en stor økonomisk nedtur i hele verden? Aston Villa har de seneste år tabt penge, så man tror, det er løgn, så økonomien er ikke super-solid.
Læs også:Sådan rammer coronaen Premier League: Norwich
Hvis der ikke spilles flere kampe
Så er Aston Villa enten nede i Championship eller spiller i en Premier League med 22 hold i 2020/21. Villa må i den grad håbe, Premier League begynder igen, for man er tæt på redning.
Hvis man ikke får tv-penge
Det vil være overraskende, hvis Edens og Sawiris ikke holder Aston Villa flydende, men et tab på flere hundrede millioner er dælme ikke, hvad de og Aston Villa har brug for som en af Premier Leagues mest tabsgivende klubber de seneste fem-syv år. Og hvordan ser ejernes økonomi ud, hvis det her bliver en langvarig økonomisk krise?
Stats
Matchday: 10%
Sponsorer: 14%
Tv-indtægter (kun PL): 76%
Spillerlønninger: 400-450 mio kr.
Boldbesiddelse: 47,1% (13)
Afslutninger: 12,3 (10)
Afslutninger imod: 18,1 (20)
Bedste spiller: Jack Grealish
Læs også:Spiller sigtet for spiritus-kørsel i golfbil - brød corona-karantæne
Placering: 19
2 point til redning
Form før nedlukningen: 3 point i 5 kampe
Næste fem PL-kampe
Chelsea (hjemme)
Newcastle (ude)
Wolverhampton (hjemme)
Liverpool (ude)
Manchester United (hjemme)
Kontraktfri spillere 1. juli
Målmænd: Pepe Reina, Matija Sarkic
Forsvar: Ingen
Midtbane: Danny Drinkwater (leje),
Angreb: Borja Bastón, Keinan Davis
Krisestemning: 5 (af 6)
Læs også:Premier League-sæsonen er i fare: Tre scenarier er i spil
Læs også:Spillerne i traditionsklub går ned i løn og sikrer 272 ansatte
Læs også:Avis: Brentford vil have spillerne 50 procent ned i løn
Læs også:Top 14: Stjernerne som Superligaen missede