Video : Tipsbladet
Premier League

Rodgers beroliger Leicester-fans: Vi sælger ikke nogen

Brendan Rodgers forsikrer, at Leicester ikke har tænkt sig at sælge deres profiler, når transfervinduet åbner til januar.

Leicester har gang i en forrygende sæson, hvor de lige nu er Liverpool største konkurrent i mesterskabskampen i Premier League. 

Det er blevet til hele otte sejre i træk, og det har også resulteret i, at profiler som Ben Chilwell og James Maddison er blevet rygtet til større klubber. 

Brendan Rodgers kan dog forsikre Leicesters supportere om, at klubben ikke har tænkt sig at sælge profiler til januar. 

Læs også:Avis: Ajax og Leicester jagter stort Vejle-talent

- Der er ingen, der forlader os til januar. Det er 100 procent, siger Brendan Rodgers til Sky Sports. 

- Jeg taler ofte med direktøren, og det står helt klart, at vi vil holde sammen på den her trup. Det er en fantastisk og spændende trup med masser af potentiale, siger manageren. 

Sky Sports skrev tidligere på ugen, at Leicester i er forhandlinger med James Maddison og Caglar Soyuncu. 

Læs også:AaB åbner op for udenlandske investorer: Jeg er ikke så bekymret

Brendan Rodgers ville ikke kommentere på det. 

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Tyrkere øjner FC Midtjyllands brasilianske es

Læs også:Mourinho om Eriksen og reserverne: Fik meget information

Læs også:Chelsea vil forstærke offensiven i januar: Skal erstatte Eden Hazard