Tidligere i dag meldte den britiske sundhedsminister ud, at han var af den overbevisning, at fodboldspillerne i Premier League skulle gå ned i løn.
Men den udmelding huer ikke den engelske kantspiller Andros Townsend, der til daglig tørner ud for Crystal Palace.
Læs også:Corona-krise i PL: Lille pengekasse skræmmer ikke long ball-eksperterne
- Fodboldverdenen forsøger at gøre en masse gode ting. Og så er det ærlig talt en overraskelse at se, hvordan fodboldspillere nærmest bliver udstillet som skurke, siger Townsend til TalkSport, skriver Sky Sport.
Spillernes fagforening har offentligt anerkendt, at spillere skal 'tage sin del af den økonomiske byrde' for at begrænse påvirkningen af corona-pandemien. Alligevel advarer spillerforeningen spillerne mod at acceptere en lønnedgang, før de kender til klubbens økonomiske situation.
Læs også:Corona-krise i Premier Legaue: Muligt milliardsalg og høj løn giver knas
- Jeg har aldrig været mere stolt over at være fodboldspiller. Siden krisen startede, har spillerne og klubberne gjort meget for deres respektive områder. Hos Palace har vi hjulpet de hjemløse og doneret penge til lokale formål, siger Andros Townsend.
Spillere finder også selv på måder, de kan hjælpe til. Jeg er involveret i en kampagne, der skal rejse penge til nødhjælps fond, og Marcus Rashford har hjulpet med at skaffe over 400.000 skolebørn mad i Manchester.
Tidligere fredag kom det frem, at Premier League-klubberne er enige om at anmode spillerne om at gå ned i løn. Det skal spillerforeningen og spillerne nu tage stilling til.
Læs også:Søndagens rygtebørs: Diego Costa på vej til Serie A?
Læs også:Corona-krise i Premier League: Har satset tæt på hele butikken
Læs også:Transfermarkt: Tidligere FCM-spiller er Tyrkiets dyreste