Premier League-klub: Overvejer at hente udlånt dansker hjem til januar
I seneste sæson bombede Elias Fritjof Sørensen 21 gange for Newcastles Uniteds reserver.
Læs også:Avis: Barcelona vil udleje talent i januar
Det fik Carlisle i League Two til at spærre øjnene op for den 21-årige dansker, som i denne sæson har været udlånt til klubben.
Ind til nu har opholdet dog ikke været den store succes målt på spilletid for angriberen.
Han har endnu ikke spillet en hel kamp for Carlisle, der i otte kampe har haft danskeren siddende på bænken uden at skifte ham ind.
Det får nu Newcastle Uniteds U23-træner, Neil Redfearn, til at reagere på situationen. Fordi meningen med at udlåne Elias Fritjof Sørensen var, at han skulle have spilletid.
- Jeg ved godt, at jeg tidligere har sagt, at han skal kæmpe sig ud af situationen, men selvfølgelig er idéen med at låne ham ud, at han spiller. Så hvis han sidder på bænken uden at blive skiftet ind, er det ikke, hvad vi har brug for eller ønsker.
- De reporter vi får tilbage fortæller os, at han arbejder virkelig hårdt og desperat forsøger at gøre de rigtige ting, fortæller Neil Redfearn.
Ændrer situationen sig ikke, kan danskeren allerede komme tilbage til Newcastle til vinter. Klubben har nemlig en option på at kunne kalde ham tilbage i januar, og den vil klubben vurdere, om den skal gøre brug af.
Læs også:Ung Brøndby-midt: Vi spiller med tålmodighed
- Han kommer tilbage til os i januar, og så tager vi en vurdering, bekræfter Neil Redfearn over for Chronicle.
Læs også:AC Horsens-træner: Vigtigt at danskere får spilletid
Læs også:Bedst og værst: OB-fans hyldede kræftramt legende i målrig kamp mod FCN
Læs også:Kan Schwartz og Silkeborg ryste Hobro? se startopstillingerne her