Video : Tipsbladet
Premier League

Avis: Premier League får grønt lys til genstart af regeringen

Der er godt nyt for Premier League-fansene, der kan se frem til, at den britiske regering giver grønt lys til at starte sæsonen i næste måned.

Den 12. juni kan blive en glædens dag.

For ifølge the Telegraph har den britiske regering givet grønt lys til, at Premier League-sæsonen kan blive sat i gang igen på den dato.

Læs også:Søndagens rygtebørs: Liverpool kaprer Arsenal-stjernefrø

I dag skal Premierminister Boris Johnson fremlægge yderligere detaljer for, hvordan han vil åbne Storbritannien op igen efter lockdown, og tirsdag forventes det, at der vil blive offentliggjort et dokument, hvori der er nyt om professionel sport.

Her vil der efter planen stå, at den professionelle sport kan vende tilbage i næste måned, og det inkluderer også Premier Leagues planer om at starte sæsonen op igen den 12. juni.

Læs også:Grønkjær: Ziyech glider lige ind i Chelseas startopstilling

Der er dog visse forbehold.

For regeringen kan vælge at udskyde det, hvis sikkerhedsforanstaltningerne ikke er på plads, eller hvis coronatallene pludselig stiger igen.

Samtidig skal Premier League-klubberne også blive enige om betingelserne for at genstarte ligaen. I øjeblikket udkæmpes der en kamp om, hvorvidt der skal spilles på neutrale stadioner eller ej.

Læs også:Tidligere Superliga-målmand på vippen: Newcastle lurer på stor transfer

Læs også:Schmeichel giver råd til unge: Spild ikke jeres tid på bras som FIFA

Læs også:Keane: Rooney og Ferdinand var ikke noget for mig - forstod dem ikke