I bestræbelserne på at klare den svære opgave, der hedder overlevelse i Premier League, har Norwich forstærket sig på den offensive midtbane.
Søndag oplyser Kanariefuglene nemlig, at Ondrej Duda hentes i Hertha Berlin på en lejeaftale, der løber resten af indeværende sæson.
Læs også:Avis: Brøndby har modtaget bud på Kamil Wilczek
25-årige Duda bidrog med 11 scoringer og seks oplæg i 32 kampe for hovedstadsklubben i sidste sæson, men han har blot spillet 450 minutters Bundesliga-fodbold i efteråret og får nu muligheden for at komme tilbage på sporet i Norwich.
- Hovedårsagerne (til skiftet) er klubben, ligaen og min situation i min ex-klub. Det var derfor, at jeg ville skifte klub.
Læs også:Søndagens rygtebørs: Kante chokerer Chelsea - vil skifte til Spanien
- Han (Farke, red.) var ærlig over for mig. Han fortalte mig, hvordan der arbejdes i klubben, og han fortalte mig alt om Norwich. Da vi snakkede, blev det tydeligt for mig, at jeg ville hertil, siger han til klubbens hjemmeside.
Ondrej Duda har spillet 36 landskampe for Slovakiet.
Læs også:Fortsat ubesejrede Liverpool slår Tottenham og Eriksen
Læs også:Solskjær roser 'fantastisk' Rashford efter storsejr
Læs også:Drømmemål da Manchester United vandt stort over Norwich