Det så unægtelig grumt ud, da Raheem Sterling i søndagens kamp mellem Tottenham og Manchester City stemplede Dele Alli på anklen. Raheem Sterling slap med et gult kort, og da Tottenham-manager José Mourinho opdagede det, fløj han op i raseri - og de billeder har siden gået sin gang på internettet.
Mourinho var ikke et sekund i tvivl om, at tacklingen skulle have givet et rødt kort, og nu uddyber han til Sky Sports, hvorfor han reagerede så kraftigt. Det drejer sig - måske ikke så overraskende - i høj grad om VAR og særligt skærmens placering foran trænerbænken.
Læs også:Tottenham-debutant blev helten mod Manchester City: Helt utroligt
- Jeg tror ikke, det er godt for vores følelser, at du har en skærm lige foran dig. Du kan se nøjagtigt det samme, som VAR kan se. Dommerne ser det ikke så godt som os, for dommeren er på banen, og det går hurtigt, så det er meget svært for dem. Nogle gange ser de ikke det samme, som vi ser, siger den karismatiske portugiser og fortsætter:
- Min reaktion var baseret på det faktum, at jeg kunne se det hele på skærmen. Jeg så hændelsen med Dele Alli, jeg så straffesparket (til Manchester City, red.), og det skaber følelser. Men okay, jeg gik viralt, konstaterer han til slut.
Læs også:Mourinho raser over VAR: Sterling skulle have haft rødt kort
Tottenham vandt ikke desto mindre kampen med 2-0, og Manchester City sluttede alligevel med ti mand på banen efter Oleksandr Zinchenkos udvisning efter en times spil. Diskussionerne om VAR's indflydelse lader dog ikke til at forstumme lige foreløbig, og slet ikke i England, hvor det har skabt mange og store frustrationener gennem denne sæson.
Du kan se Raheem Sterlings voldsomme stempling på Dele Alli i afspilleren øverst i artiklen.
Læs også:Mourinho tager skalp over Guardiola i dramatisk kamp
Læs også:Glad Guardiola afviser kritik af spillere: Vi spillede godt
Læs også:Spurs-playmaker om Eriksen: Jeg prøver ikke at sammenligne mig med ham