Den danske landsholdsangriber Martin Braithwaite skiftede tilbage i 2017 fra Toulouse til engelske Middlesbrough. Dog har de to følgende sæsoner vist tegn på, at det ikke har været det bedste match, da han er blevet udlejet undervejs i begge sæsoner.
Dermed kunne det ligne, at den 28-årige spiller var på vej til en anden klub, men i første omgang ser det ikke ud til at være tilfældet for ham. Han er nemlig blevet udtaget blandt de 28 spillere, der skal på træningslejr med Championship-klubben i Østrig.
Det har klubben bekræftet på sin officielle twitter-konto.
The players travelling to Austria with #Boro have been confirmed... #UTB
— Middlesbrough FC (@Boro) 28. juni 2019
Tidligere på måneden har Middlesbrough-manager Jonathan Woodgate da også slået fast, at man begynder på en frisk i denne sæsonopstart.
- Tavlen er visket ren. Selvfølgelig har jeg en idé, når jeg ser spillerne. Jeg ved, hvad jeg kan lide, og hvad jeg ønsker i en spiller, lød det fra Woodgate til The Northern Echo og forklarer, at man nu må se, hvad der sker.
Beslutningen bliver dernæst taget i samråd med den øvrige stab, som spiller en vigtig rolle for ham, forklarer han.
Braithwaites to lejemål i sin tid hos englænderne har været hos franske Bordeaux og spanske Leganes.