Southampton er blandt en række klubber, der har haft scouts på plads i Spanien for at overvære 20-årige Mohammed Salisu fra Real Valladolid. Det beretter Sky Sports.
Hvis Salisu ender med at skifte til St. Marys, kan det blive et problem for Jannik Vestergaard, der i forvejen ikke spiller meget under Ralph Hasenhüttl.
Læs også:Tottenham starter året med fuser: Taber til Southampton
Den 27-årige forsvarsspiller har ikke optrådt for klubben siden starten af november, og det har bragt liv i rygterne om et muligt skifte til Werder Bremen, hvor Vestergaard tidligere har slået sine folder i halvandet år.
Sky Sports skriver omvendt også, at Southampton først og fremmest prioriterer at finde en ny højreback, og selvsamme medie har førhen kædet Joakim Mæhle sammen med Premier League-klubben.
Læs også:Jose Mourinho efter nederlag: En mærkelig kamp
En lejeaftale med Tottenhams Kyle Walker-Peters har der ligeledes været snak om.
I det centrale forsvar skulle Hasenhüttl desuden have et godt øje til Marin Pongracic fra Red Bull Salzburg, skriver Sky Sports.
Læs også:Tilfreds Arteta efter United: Godt at se holdet lide lidt
Læs også:Hit eller shit: Sådan klarede Premier League-holdene sig gennem julen
Læs også:Kane måtte udgå: Mourinho frygter det værste for topscorer