Medie: Nu tager England affære - kampe spilles for lukkede døre
Foto: Getty Images
Premier League

Medie: Nu tager England affære - kampe spilles for lukkede døre

Kampe i England bliver fremover spillet for lukkede døre, skriver det engelske medie The Times.

Flere ligaer spilles allerede for lukkede døre - det så man eksempelvis i Superligaen i seneste runde - og nu følger også den største liga i verden trop. Det skriver The Times i England.

Således er der tomme tribuner på vej i England, hvor man hidtil ellers har været ganske rolige omkring coronavirus-situationen. For eksempel tillod myndighederne i England tilskuere på stadion onsdag aften, hvor Liverpool og Atletico Madrid mødtes i Champions League.

De tomme tribuner træder ifølge det engelske medie i kraft med det samme, og man har - skriver The Times - i sinde at færdiggøre sæsonen i de engelske rækker. Det kommer således ikke på tale at aflyse.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om tingene kan ændre sig, som man har set det i Italien, hvor ligaen lige nu er suspenderet på grund af coronavirus.

Lige nu spredes smitten, og i USA blev NBA-sæsonen suspenderet, mens Tom Hanks onsdag aften annoncerede, at han har fået coronavirus. Coronavirus har i øvrigt også ramt fodboldverdenen, hvor Juventus' Rugani har fået konstateret sygdommen.

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Manchester-klubber kæmper om samme spiller

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Engelsk fodboldforbund: Som det ser ud lige nu, spiller vi mod Danmark

Læs også:UEFA afviser: Ingen har bedt os om at udsætte EM

Læs også:Spillerforeningen holder øje med coronavirus-situationen: Kræver samarbejde