Video : Tipsbladet
Premier League

Medie: Kaos i Premier League - bundklubber rotter sig sammen

En genstart af Premier League er ikke på bedding lige foreløbig, for bundklubberne ønsker ikke at starte op igen lige med det samme, skriver New York Times.

Mens de i Tyskland taler om en genstart af Bundesligaen 15. maj, og man i Danmark håber på at komme i gang igen omkring den 29. maj, kan en genstart af Premier League i England have lange udsigter.

For selv om der har været forhåbninger om at spille igen fra omkring midten af juni, er der flere ting, der skal løses, før det bliver muligt.

Og mest markant er det lige nu, at bundklubberne i Premier League har rottet sig sammen og ikke er specielt interesserede i at få sat gang i ligaen igen, som det ser ud lige nu. Det skriver New York Times, der peger på, at de i stedet ønsker, at sæsonen nulstilles, og at der ikke er hold, der rykker ud af Premier League, som der økonomisk er en stor fordel i at spille i.

I Premier League skal store beslutninger godkendes af 14 af de 20 hold, før de kan træffes, og selv om der er udviklet en protokol for afviklingen af den resterende del af sæsonen i England - under sikre forhold - er den ikke stemt igennem, fordi flere hold, blandt andre Aston Villa og West Ham, ikke vil stemme for.

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Chelsea og Liverpool jagter Serie A-angribere

Ifølge New York Times er det i høj grad nedrykningsspøgelset, som bundklubberne frygter, og derfor bruger de ligaens vedtægter i forhandlingerne om at få ligaen tilbage. 

Klubberne i bunden af rækken pointerer, at integriteten i turneringen kan blive undermimeret, hvis ligaen ikke færdiggøres på sammen måde, som den ellers normalt ville være blevet, og som denne sæson indtil videre er blevet afviklet - altså med ude- og hjemmekampe og med tilskuere på stadion. 

 New York Times fortæller, at ledende folk i Premier League lige nu frygter, at sæsonen ganske enkelt ikke kan blive færdigspillet, fordi klubberne ikke kan blive enige om at sætte gang i ligaen igen.

Brightons bestyrelsesformand sagde mandag til BBC, at han i udgangspunktet modsætter sig en genstart med kampe på neutral grund:

Læs også:Ånder Henry i nakken: De Bruyne tæt på at slå Premier League-rekord

- Neutral grund ændrer turneringens natur, og det er, hvad vi ser som unfair og ikke måden, man skal gøre det på. Mit arbejde er at repræsentere Brighton, og vores interesse er at blive i Premier League.

Bundklubbernes håb om, at der ikke er nedrykning i denne sæson, og at man i stedet spiller med 23 hold i Premier League næste år blev tirsdag afvist af formanden for det engelske ligasystem, Rick Parry. Det er ligasystemet under Premier League.

Alle Premier League-klubber vil søge at finde en løsning, og derfor fortsætter man dialogen, og håbet om en genstart er der trods alt stadig.

Læs også:Corona-krise: Millionsalg kan være redningen for hårdt ramte Lyngby

Læs også:Betis er tvunget til at sælge: Arsenal udviser interesse i Fekir

Læs også:Danskerklub forhandler med truppen om lønnedgang