Mathias Jensen scorede sit første mål for Brentford, siden sommerskiftet fra spanske Celta Vigo, da han scorede i Brentford storsejr over Luton Town lørdag eftermiddag.
Den danske midtbanespiller scorede til 3-0 efter knap en halv times spil, da han modtog bolden i feltet og sendte bolden ind ved nærmeste stolpe.
Forinden havde henholdsvis Bryan Mbeumo og Ollie Watkins scoret, og Brentford var heller ikke færdige med at score i den første halvleg.
Læs også:FCM-talenter skal deltage i prestigefyldt turnering i Brasilien
Efter Mathias Jensens mål scorede Joshua Dasilva således to gange, og da de to mandskaber gik til pause, var Brentford foran med hele 5-0.
I anden halvleg slap Brentford på speederen, og de scorede blot to yderligere mål. Det første stod Said Benrahma for på et straffespark, mens Joshua Dasilva scorede sit tredje mål i slutminutterne.
7-0-sejren sender Brentford op på syvendepladsen i Championship med 30 point efter 19 spillerunder, og de er altså i spil til en plads i det playoff-kampene om en oprykningsplads til Premier League. Rækkens nummer tre, fire, fem og seks mødes i de kampe.
Foruden Mathias Jensen var også Christian Nørgaard og Henrik Dalsgaard, der forlængede sin kontrakt med klubben forleden, også med i Brentfords startopstilling. Også Mads Bech og Mads Roerslev blev sendt i aktion.
C H E E K Y
3-0 #BRELUT | #BrentfordFC pic.twitter.com/mLHveGfQYo
— Brentford FC (@BrentfordFC) November 30, 2019
Læs også:Landsholdsback forlænger med Brentford
Læs også:Frank roser dansk debutant: Han gjorde det ret godt