Manchester United-anfører meldes på vej til Inter
Foto: Getty Images
Premier League

Manchester United-anfører meldes på vej til Inter

Manchester Uniteds anfører skifter angiveligt til italienske Inter senest til sommer.

Ashley Young har gang i sin sidste sæson i Manchester United.

Det skriver det troværdige engelske medie BBC, der mener at vide, at Ashley Young forlader Manchester United til fordel for italienske Inter senest til sommer.

Den 34-årige englænder har kontraktudløb til sommer, hvor han kan skifte til Inter kvit og frit, men BBC skriver også, at et skifte i januar kan komme på tale. Det vil i så fald kræve, at Manchester United og Inter bliver enige om en transfer.

Det vil i så fald være tredje gang på kort tid, at Inter handler i Manchester United. I sommer hentede de således angriberen Romelu Lukaku, mens de også lejede Alexis Sanchez.

Ashley Young har spillet i Manchester United siden 2011, og han har spillet 261 kampe for den engelske klub. I denne sæson har han spillet 18 kampe og scoret et mål.