Pierre-Emile Højbjerg og resten af Southampton-mandskabet skulle tirsdag forsøge at revanchere fredagens 0-9-nederlag til Leicester i Premier League, da de tirsdag aften skulle i aktion i Carabao Cup'en.
Men det lykkedes ikke for danskerklubben. Southampton tabte i stedet 1-3 på udebane mod Manchester City.
Læs også:Efter gigantisk lussing: Engelsk danskerklub donerer løn til velgørenhed
Southampton havde Højbjerg i startopstillingen, men danskeren kunne ikke stille meget op, da Manchester City efter tyve minutter bragte sig foran. Bernardo Silva sendte et indlæg ind i feltet, hvor Nicolas Otamendi kom først på bolden og akrobatisk headede den i mål.
Manchester City fik også fordoblet føringen inden pausen, hvor Kyle Walker sendte et indlæg ind i feltet til Sergio Aguero, der køligt flugtede bolden i mål.
Og Sergio Aguero, der spillede sin 350. kamp for Manchester City, blev også dobbelt målscorer efter pausen. Et langskudsforsøg fra Riyad Mahrez blev rettet af, og bolden endte for næsen af argentineren, der prikkede bolden i mål.
Læs også:Dansk Southampton-kaptajn efter rekordnederlag: Jeg kan kun undskylde
Et kvarter før tid reducerede Southamptons Jack Stephens efter et hjørnespark, men det lykkedes dem ikke at score yderligere. Manchester City løb med sejren og er fortsat med i Carabao Cup'en.
Læs også:REKORD: Leicester skriver historie efter 9-0-sejr
Læs også:Højbjerg om behandling af Premier League-kolleger: Noget svineri