Liverpool-anfører Jordan Henderson spillede en stor kamp i lørdagens sejr over Pierre-Emile Højbjergs Southampton. Her noterede han sig både et mål og en assist, mens Mohamed Salah blev dobbelt målscorer. Efter kampen var det dog alligevel en helt tredje spiller, som havde trukket overskrifterne.
Roberto Firmino lagde nemlig intet mindre end tre målgivende afleveringer i opgøret, herunder til Jordan Hendersons mål. Brasilianeren er muligvis ikke den i Liverpools farlige fronttrio, som laver flest mål, men han har alligevel kæmpe betydning for holdet. Det fortalte Henderson til Liverpools hjemmeside efter kampen.
Læs også:Irriteret Mourinho før storkamp: Det er ikke 'José mod Pep´
- Nogle af de ting han laver, er sindssyge. Men han er endnu en fantastisk spiller for os, og det var endnu en stor præstation fra ham, lyder hyldesten fra Liverpool-kaptajnen.
Liverpool rykkede med sejren 22 point foran Manchester City på andenpladsen, men som i tidligere i denne suveræne sæson, vil de ikke kalde mesterskabet for sikret. Jordan Henderson er dog sikker på, at The Reds nok skal blive belønnet, hvis de fortsætter de nuværende takter.
Læs også:Philip Billing scorede i Bournemouths vigtige sejr i bundopgør
- Du skal bare give alt for dine holdkammerater, hvilket vi gør. Hvis du gør det, skal du nok få din belønning i sidste ende. For os handler det om at fortsætte med, at give alt vi har indtil sæsonen er forbi. Så må vi se, hvor vi er.
Læs også:Ustoppelige Liverpool satte Højbjergs Southampton på plads i anden halvleg
Læs også:Frimann viser det geniale: Sådan har dansk indkasttræner forbedret Liverpool
Læs også:Skidt nyt, Liverpool: Mané er ude med skade