Frank Lampards Chelsea-mandskab tabte i eftermiddags terræn i top 4-striden, da det kun lykkedes dem at redde et point mod Bournemouth.
Chelsea-træneren havde da også få positive ting at sige efter kampen, som han mener, London-klubben burde have vundet.
- Vi forventede en slåskamp, og de gav os en svær kamp, men vi skulle have vundet kampen, vi havde masser af boldbesiddelse og chancer. Holdets kampgejst var glimrende, det skyldes ikke mangel på vilje, men vi har brug for flere mål, udtalte Lampard til BBC.
Læs også:Ærgerlig Klopp efter første liganederlag: Alt gik galt
Marcos Alonso scorede begge Chelseas mål i dag, men det er ikke noget Lampard kan glæde sig alt for meget over.
- Marcos Alonso har haft en stor uge, men jeg vil ikke have min venstreback til at toppe topscorer-listen. Jeg vil have mine angribere til at score mål, og det har de ikke gjort.
Chelsea har fire point ned til Manchester United på femtepladsen, som dog kan bringe sig helt op i nakken af Chelsea med en sejr over Everton i morgen. Lampard vil da også prise sig lykkelig for en fjerdeplads, med klubbens seneste resultater taget i betragtning, fortæller han.
Læs også:Thomasberg med uændret Randers-trup mod AC Horsens
- Med den måde, som sæsonen er forløbet på, vil vi være tilfredse med en fjerdeplads, men det betyder intet på dette stadie. Hvis vi lykkes med at komme i top fire, så er det en kæmpe bedrift, men vi er stadig langt fra.
Læs også:OB-profil trods svær start på foråret: Vi ved, vi har kvalitet
Læs også:Skuffet Lars Olsen: Der mangler de sidste fem procent
Læs også:Ekstatisk FCN-keeper efter endnu en sejr: Det er helt fantastisk