Det lykkedes med hiv og sving for Liverpool at tage alle tre point, da de i dag vandt 2-1 over Aston Villa. Her skulle der et sent mål af Andy Robertson og en sen, sen overtidsscoring fra Sadio Mané til at overvinde Trézéguets føringsmål i første halvleg.
Mindre end ti minutter efter kampens første mål fik Liverpool bolden i nettet, men målet blev efter et gennemsyn af VAR annuleret for offside. Men, det lignede faktisk, at den brasilianske angriber var milimeter på den rigtige side af Aston Villa-forsvaret.
Det endte i sidste ende alligevel lykkeligt for Liverpool, men det kunne potentielt have haft konsekvenser. Og derfor raser Liverpool-manager Jürgen Klopp over VAR-systemet til klubbens hjemmeside.
Læs også:Guardiola enig med Klopp: Vi spiller for mange kampe
- Hør her, vi har et reelt problem. Vi vandt 2-1, og derfor er det ikke så seriøst for mig. Men nu taler vi om disse seriøse og vigtige momenter i fodbold. Det er ikke rigtigt, at vi sidder her og snakker om det. Det er ikke for sjov, for at være ærlig. For det er seriøst, siger Klopp og fortsætter:
- Trænere bliver fyret for at tabe fodboldkampe. Jeg vil ikke gøre det større end det er, men vi er nødt til at få styr på det. Jeg siger ikke, at nogle gør det med vilje eller noget, men vi skal have styr på det.
Jürgen Klopp vil i bund og grund bare gerne have, at VAR faktisk lever op til sit potentiale.
Læs også:Klopp om Liverpool-comeback: Jeg elskede det
- Nogle gange går det med dig, andre gange imod dig. Sådan er det. Det er ikke et problem. Men vi skal sikre os, at det nye system hjælper os i stedet for at forvirre os, det er bare det. Men det tror jeg også, er i alles interesse, afslutter den karismatiske tysker.
Du kan se højdepunkterne fra Liverpools 2-1-sejr over Aston Villa i afspilleren øverst i artiklen.
Læs også:Pochettino: Vi er ikke det samme hold som i sidste sæson
Læs også:City holder presset: Walker sørger for sent comeback
Læs også:Robertson og Mané redder dagen: Liverpool sikrer sen sejr i overtiden