Kampen mellem Tottenham og Chelsea burde være blevet afbrudt grundet racistiske ytringer fra tilskuerpladserne.
Undervejs i kampen fangede kameraerne billeder af Chelseas Antonio Rüdiger, der mimede en abe og pegede ud på tilskuerne.
Og der skulle ikke gå længe, inden stadionspeakeren første gang advarede tilskuerne mod racistiske udtryk.
Minutter senere blev den næste advarsel givet af speakeren, men heller ikke denne gang stoppede de racistiske tilråb fra tilskuerpladserne.
I stedet måtte speakeren for tredje gang advare tilskuerne, men på dette tidspunkt burde kampen have været stoppet, og spillerne skulle have forladt grønsværen.
FIFA og UEFA har nemlig en protokol for racisme, hvor der er tre skridt i processen.
1. Stop kampen og instruer stadionspeakeren i at fortælle tilskuerne, at de skal stoppe.
2. Hvis den advarsel ikke virker, skal der sendes en ny besked, hvorefter kampen suspenderes, og spillernes sendes i omklædningsrummet i en specifik periode.
3. Efter konsultation skal kampen afbrydes, hvis diskrimination ikke stopper eller bryder ud igen.
Ud fra UEFA’s regler burde kampen altså være blevet afbrudt, men det skete ikke.
Nu kan det potentielt få et efterspil for Tottenham.
A third racism warning over Spurs stadium speakers - the game should have been stopped and players taken off pic.twitter.com/Yi7FdpoU4y
— Rob Harris (@RobHarris) December 22, 2019