Roberto Firmino har fundet målformen i december, hvor han har scoret i begge Liverpools kampe ved VM for klubhold, mens han også scorede to gange i sejren over Leicester City torsdag aften.
Forinden havde den brasilianske Liverpool-angriber dog haft en skuffende målhøst, og i oktober og november var blevet til kun ét mål på 12 kampe.
Det var dog ikke noget, der bekymrede Roberto Firminos cheftræner i Liverpool, Jürgen Klopp. Den tyske manager går ikke op i brasilianerens måltotal, fordi han giver så meget andet til holdet.
Læs også:Pep Guardiola efter ny skuffelse: Ikke realistisk at nå Liverpool
Det understreger cheftræneren overfor The Guardian.
- Bobby (Roberto Firmino, red.) har scoret fire mål på tre kampe, og før det scorede han ikke så ofte. Når folk tidligere har fortalt mig, at Bobby ikke havde scoret i et stykke tid, var jeg ikke klar over det. Når jeg tænker på Bobby, tænker jeg ikke på hans mål. Jeg tænker på, hvor vigtig han er.
- Vi talte lidt, da han så en smule bekymret ud over sin målform for første gang i den tid, jeg har kendt ham. Jeg sagde til ham, at jeg ikke er interesseret i hans måltotal, fordi han er bindeleddet på vores hold. Han er så vigtig for os. Han er ikke den eneste, der kan spille denne position, men han kan spille positionen på en meget speciel måde, lyder det fra Jürgen Klopp.
Læs også:Lørdagens rygtebørs: Erling Braut Haaland skal til Italien
I denne sæson har Roberto Firmino scoret otte mål på 28 kampe, mens han har lagt op til yderligere ni.
Brasilianeren kan øge sin måltotal, når Liverpool søndag møder Wolverhampton i Premier League.
Læs også:Tjek det hæsblæsende Premier League-juleprogram
Læs også:Vanvittig kamp: Wolves slår Manchester City