Philip Billing fik lørdag åbnet sin målkonto for Bournemouth, og danskeren scorede sågar to gange i 4-0-sejren over Luton i FA Cuppen.
Det andet mål sparkede Billing i mål fra distancen, og Eddie Howe har noteret sig, at midtbanespilleren besidder et farligt spark. Derfor ser han gerne, at Billing oftere tager chancen udefra.
Læs også:Sen Burnley-scoring sænkede Bournemouth og Billing
- Han har en drabelig venstre fod. Det så man i dag (i går, red.). Han kan sparke til en bold. Jeg ville ikke have lyst til at stå i vejen, når han trykker af, udtaler Bournemouth-manageren til Bournemouth Daily Echo og tilføjer:
- Det handler bare om, at han skal skyde noget mere, og at han kommer i de positioner, hvor han kan komme til at skyde. Han skal højere op på banen for at blive afgørende på den sidste tredjedel.
Læs også:Brighton snuppede tre point mod Philip Billing og Bournemouth
Hvis det i fællesskab lykkes Howe og Billing at få danskeren længere frem på banen, kan han for alvor blive en trussel for modstanderen, lyder det.
- Ved det andet mål havde jeg en følelse af, at han vil ramme bolden perfekt, og når han gør det, er det svært at stoppe. Vi har brug for mål alle steder fra - fra alle vinkler. Så hvis en midtbanespiller kan begynde at bidrage regelmæssigt, vil det være en kæmpe ting for os.
Philip Billing scorede målene til 1-0 og til 3-0, da Bournemouth spillede sig videre til fjerde runde.
Læs også:Van Dijk om Liverpool-mandskabet: Vi nyder det hårde arbejde
Læs også:Video: Philip Billing flugter sit første Bournemouth-mål i kassen
Læs også:Billing blev dobbelt målscorer i Bournemouth-avancement