Raheem Sterling, Sergio Aguero eller Teemu Pukki. At den finske angriber overhovedet er i det selskab, er svært at forstå, men ikke nok med at han for sine præstationer i august blev nomineret til Månedens Spiller med de to superstjerner - nu har han også overgået dem.
Finnen, som Norwich City hentede på en fri transfer i Brøndby for lidt mere end et år siden, er blevet kåret til Månedens Spiller i Premier League for august.
Her sparkede angriberen den ene bold efter den anden i nettet for "Kanariefuglene". Han scorede mod Liverpool, lavede hattrick mod Newcastle og scorede også mod Chelsea, inden han gik målløs fra banen mod West Ham.
De gode præstationer betyder altså, at det er ham, der er bedste spiller for august.
Læs også:Tidligere Brøndby-spillere fester i Finland: Tæt på historisk slutrunde
Prisen kan han så passende stille op på hylden ved siden af et andet trofæ, nemlig beviset for, at han i sidste sæson var den bedste spiller i hele den næstbedste række i England, the Championship. Her blev han i øvrigt også topscorer.
I Norwich har han i alt lavet 35 mål i 50 kampe, og det har været et scoop af de helt store, at Norwich City var i stand til at få den finske landsholdsspiller til klubben uden at betale en overgangssum.
Næste opgave for Pukki og Norwich.
Læs også:Pukki kigger tilbage: Brøndby er mit andet hjem
BREAKING: Norwich City's Teemu Pukki has been named the @EASPORTSFIFA Premier League Player of the Month for August! #POTM
— Sky Sports News (@SkySportsNews) September 13, 2019
Læs også:Efter fantastisk start: Pukki nupper PFA-pris
Læs også:Pukkis målstime sluttede mod Newcastle
Læs også:Teemu Pukki nomineret til månedens spiller i Premier League