22 point. Så stort er Liverpools hul til ned til Manchester City på andenpladsen efter blot 25 runder af Premier League-sæsonen. Manchester City tabte søndag med 2-0 til Tottenham, og efterfølgende gav manager Pep Guardiola helt og aldeles afkald på drømmen om det tredje mesterskab i træk til de lyseblå fra Manchester.
- Ja. De er for langt foran, de er ustoppelige og har mange point. Nu går vi efter de andre turneringer og efter at kvalificere os til Champions League i næste sæson. Jeg synes, at holdet er godt. Jeg kan lide den måde, mit hold spiller, men det er ikke nok. Vi er langt bagefter, og hullet er for stort. Vi skal gøre det bedre i næste sæson, sagde Guardiola til Sky Sports.
Læs også:Glad Guardiola afviser kritik af spillere: Vi spillede godt
Manchester City har selv prøvet at vinde Premier League med stor margin ned til nummer to, og blandt andet derfor mener Pep Guardiola, at der er grund til bekymring over Liverpools dominans i denne sæson.
- I de sidste to sæsoner har en af Premier Leagues ejer sagt: 'Det må ikke ske igen. Det er ikke godt for Premier League, at Manchester City vinder titlen på den måde (med mange point, red.). Så nu hvor Liverpool gør det, er du nødt til at være bekymret på Premier Leagues vegne, lyder vurderingen fra den spanske manager.
Læs også:Mourinho raser over VAR: Sterling skulle have haft rødt kort
I sidste sæson var både Manchester City og Liverpool langt foran de øvrige konkurrenter, men Pep Guardiolas tropper vandt mesterskabet med blot en enkelt point. Denne sæson er the Citizens dog faldet i niveau, og er derfor sakket langt langt bagud.
De risikerer derfor at se Liverpool vinde mesterskabet allerede i den 31. spillerunde omkring midten af marts, hvis Liverpool ellers vinder deres næste syv kampe. Det er dog ikke urealistisk, for Liverpool har i denne sæson vundet imponerende 24 ud af 25 kampe, og har stadig ikke oplevet at tabe.
Læs også:Mourinho tager skalp over Guardiola i dramatisk kamp
Læs også:Pep Guardiola: Man vil se mig som en fiasko uden CL-titel
Læs også:Ustoppelige Liverpool satte Højbjergs Southampton på plads i anden halvleg