Glad Wenger: Sådan, Nicklas Bendtner
Illustration
Premier League

Glad Wenger: Sådan, Nicklas Bendtner

Nicklas Bendtner får et klap på skulderen af Arsene Wenger efter danskerens mål i 2-0-sejren over Hull.

Nicklas Bendtner plejer at sidde på bænken i Arsenal, og det var også der, de fleste forventede at se ham, da The Gunners onsdag aften mødte Hull i Premier League. Til alles overraskelse var danskeren dog med i Arsenals start 11'er, og Bendtner kvitterede ved at gøre det til 1-0 efter bare halvandet minut.

Dermed fik den danske landsholdsspiller en tiltrængt succesoplevelse i London-klubben, og efter kampen var der også skulderklap fra manager Arsene Wenger.

- Det hele handler om hans commitment og hans fysisk, og han har arbejdet hårdt på det seneste. Når han er fysisk på toppen, kan han konkurrere med alle. Han leverede en god indsats, og han har kvaliteterne. Jeg tror på ham. Når han har den udstråling og er fysisk på toppen, som det var tilfældet i dag, så er hans kvaliteter åbenlyse, siger Arsene Wenger.

Arsenal vandt opgøret 2-0 – foruden Nicklas Bendtner kom også Mesut Özil på måltavlen.