Manchester City smed igen vitale point, da de lørdag spillede 2-2 på udebane mod Newcastle i Premier League.
De forsvarende mestre kom ellers på 1-2 med otte minutter tilbage af den ordinære spilletid, men det blev kun til et point, da Jonjo Shelvey fik udlignet i det 89. minut.
Læs også:Newcastle-spiller fældede City: Nu er jeg måske en helt i Liverpool
Pep Guardiola var efter kampen tilfreds med den måde, som hans mandskab havde spillet kampen på. Til gengæld savnede han mere kynisme, hvilket han mener blev afgørende for kampens udfald.
- Det er det, vi har gjort de seneste fire år. Vi fandt vejen, og det gjorde vi også i dag, men desværre indkasserede vi et mål til slut, siger han ifølge klubbens Twitter-profil.
Læs også:Utroligt De Bruyne-drøn var ikke nok for Manchester City
- Vi kunne ikke score på alle de chancer, vi havde, og de scorede på de to chancer, de fik. Sådan noget sker af og til. Vi må acceptere det, arbejde på vores styrker og lære af det. Det er hårdt, men vi har kun to dage til at komme os, siger han.
Manchester City ligger fortsat på andenpladsen i Premier League, hvor de er af point med Leicester, der dog har en kamp i hånden.
Læs også:Lørdagens rygtebørs: Arsenal og Real Madrid i vild byttehandel
Læs også:Fredagens rygtebørs: City vil hente ind til midten
Læs også:Manchester City-ejere køber sig ind i ottende klub