Fik ikke Jannik Vestergaard: Leicester lejer stopper i Wolves
Foto: Getty Images
Premier League

Fik ikke Jannik Vestergaard: Leicester lejer stopper i Wolves

Leicester henter ny central forsvarsspiller hos Premier League-konkurrenterne Wolverhampton.

Jannik Vestergaard var et varmt emne i Leicester i løbet af januar, men Premier League-klubben kunne ikke få vristet ham fri af Southampton.

I stedet har Leicester rettet fokus mod andre kandidater, og her har de i transfervinduets 11. time sikret sig en ny forsvarsspiller i form af 29-årige Ryan Bennett. Han kommer til Leicester fra Wolverhampton på en lejeaftale for resten af sæsonen.  

Læs også:Medie: Leicester har fået afvist bud på Jannik Vestergaard

Det bekræfter Leicester på sin hjemmeside. 

Leicester har været en stor overraskelse i Premier League i denne sæson, hvor de aktuelt er på tredjepladsen. Og klubbens status som topklub har gjort klubben attraktiv for Bennett, fortæller han.

Læs også:Brøndby resignerer: Opgiver at hente Rezan Corlu tilbage fra Lyngby

- Det er dejligt at være her. Det er en stor klub, og tabellen lyver ikke. Manageren har løftet holdet til et andet niveau, og spillerne fortjener også stor kredit. Klubben bevæger sig i en god retning, og det er virkelig fedt at være en del af den, siger Ryan Bennett ifølge Leicesters hjemmeside. 

Ryan Bennett nåede at spille 19 kampe for Wolverhampton i denne sæson - heraf 11 i Premier League.