Manchester United klædte bysbørnene Manchester United af i den første Carabao Cup-semifinale i midtugen, og Aston Villa fik samme tur, da Pep Guardiolas tropper søndag lagde vejen forbi Villa Park.
Opgørets første scoring noterede Riyad Mahrez sig for i det 17. minut. Kantspilleren modtog bolden i højre side og drev den ind i Aston Villa-feltet, hvor han sparkede 0-1-målet ind ved nærmeste stolpe.
Selvsamme Mahrez var også på plads seks minutter senere, da debuterende Danny Drinkwater var alt for langsom om at ekspedere bolden ud af feltet, hvorfor David Silva kunne prikke til bolden, der igen røg hen til Mahrez. Med et resolut spark stod det nu 0-2.
Men det blev endnu værre for Aston Villa, og efter 28 minutter var Sergio Agüero på spil.
Læs også:Guardiola på trods af sikker udebanesejr: Det er ikke ovre
Fra distancen klappede argentineren på kassen, og Ørjan Nyland kunne ikke få fingrene på bolden, der i stedet gik ind til 0-3.
I halvlegens overtid blev det sågar 0-4 ved Gabriel Jesus, der sparkede et karakteristisk indlæg fra Kevin De Bruyne i nettet. Aston Villa og manager Dean Smith havde i den grad noget at rette op på i løbet af pausen.
Der var imidlertid ingen forbedringer at se, da holdene kom ud til anden halvleg.
Hjemmeholdet mistede bolden gang på gang, og så blev føringen udbygget yderligere i det 58. minut. David Silva spillede Agüero fri med en fiks stikning, og han satte køligt sin anden scoring ind.
Læs også:Guardiola om Sané-fremtid: Det er ude af mine hænder
Agüero fik efter 81 minutter sit hattrick, da Kourtney Hause forærede bolden til Mahrez, som spillede Agüero alene igennem med Nyland. Med et knastørt spark ved nærmeste stolpe gjorde han det til 0-6.
Der sluttede ydmygelsen dog også, for Aston Villa fik få minutter før tid reduceret, da Trezeguet fik tilkæmpet sig et straffespark, som Anwar El Ghazi sparkede i mål.
Det kunne dog ikke ændre på, at Manchester City tager andenpladsen i Premier League tilbage fra Leicester, mens Aston Villa ligger under stregen ovenpå Watfords sejr over Bournemouth tidligere på søndagen.
Læs også:Leicester og Schmeichel taber til Southampton og Højbjerg
Læs også:Bitter Mourinho: Liverpool var heldige
Læs også:Tidligere AaB'er genoptager karrieren som 42-årig: Min krop vil overrask...