Selvom den ny coronavirus har sat stort set alt fodbold på pause i Europa, så er der også godt nyt. Det gælder den coronasmittede Arsenal-træner Mikel Arteta, som har meldt, at han allerede nu er i klar bedring.
Det sker i et tweet fra sin personlige bruger.
Læs også:FIFA anbefaler at droppe landskampe i marts og april
Her bliver det til taknemmelighed fra ham, ligesom han opfordrer til, at man følger de retningslinjer, som er blevet udstukket fra myndighederne.
- Tak for alle jeres ord og støtte. Jeg har det allerede bedre. Vi står foran en stor og enestående udfordring. Alles sundhed er, hvad det handler om lige nu, skriver han og fortsætter med en klar opfordring.
Læs også:Corona-smitten rammer flere Serie A-profiler
- Pas på hinanden ved at følge de råd, som er givet, og så kommer vi igennem det her sammen, lyder det fra Mikel Arteta, som samtidig roser Premier League for at have sat sig selv på pause som følge af spredningen af sygdommen.
I den engelske fodboldverden er det ikke kun Arteta, som er blevet smittet. Det gælder også for Chelsea-angriberen Callum Hudson-Odoi.
Premier League er i første omgang suspederet frem til begyndelsen af april.
Læs også:Medie: Eriksen tvunget til at flytte på grund af coronavirus
Læs også:Premier League suspenderet frem til april
Læs også:Premier League-klubber lukker ned på stribe