Mens lande rundt om i Europa - blandt andre Danmark - kan begynde at se mod en genstart af fodboldsæsonen, svæver den engelske sæson i det uvisse.
Årsagen er, at man fortsat ikke har fundet en løsning på, hvordan sæsonen kan startes op igen midt i juni. Ifølge New York Times handler det i høj grad om, at bundholdene i Premier League har rottet sig sammen og ikke vil stemme for at spille den resterende del af sæsonen på neutrale grund.
I Premier League skal 14 af 20 hold godkende en ændring, og lige nu er der ikke 14 hold, der godkender ændringen, fordi en exit fra Premier League er dyr. Blandt andre Brighton har argumenteret for, at kampe på neutral grund strider mod ligaens natur og gør det unfair. Derfor vil bestyrelsesformanden - der tjener Brightons interesser - ikke stemme for at spille på neutral grund.
Læs også:Martin Braithwaite testes for coronavirus i Barcelona
Og hele det kaos, der er i gang lige nu, kan i værste fald ende med, at sæsonen i England bliver aflyst. Det erkender chefen for LMA (League Managers Association) til BBC:
- Ja, det tror jeg er korrekt, siger Patrick Bevan til BBC Radio på spørgsmålet, om ligaen vil blive aflyst, hvis klubberne ikke stemmer for at spille på neutrale baner:
- Hvis de ikke allerede har gjort det, vil regeringen gøre det klart, at hjemmekampe ved stadions med tæt population vil sætte spørgsmålstegn ved, om social social distance kan overholdes, tilføjer han.
Læs også:United-stopper: Dette kan have kostet os sæsonen
Ifølge New York Times er der løbende dialog mellem klubberne, men lige nu er det svært for topklubberne at få færdiggjort sæsonen, fordi bundklubberne holder sammen og ikke er til at hugge og stikke i.
Premier League håber som sagt på, at man kan spille igen midt i juni - det kræver ifølge BBC, at træningen starter op igen senest 18. maj.
Hvis sæsonen bliver annulleret, får det betydning for resten af det engelske ligasystem, for hvad sker der så med op- og nedrykning? Sådan nogle ting forsøger man at få kontrol over den næste tid.
Læs også:Engelsk ligachef frygter kaos: Det kan blive meget grimt
Læs også:Mæhles krav til ny klub: Der skal være en snorlige plan for mig
Læs også:Engelske klublæger advarer om genstart af sæsonen