Watford var meldt interesserede i Kristian Pedersen i transfervinduet i januar, og ifølge B.T. afgav Premier League-klubben også et stort bud på dan danske back.
I de seneste sæsoner har Kristian Pedersen gjort sig Birmingham City, der spiller i den næstbedste engelsk række, Championship. Her står han noteret for i alt 79 kampe, og i denne sæson har han spillet samtlige 36 kampe for Birmingham med fire mål til følge.
Læs også:Englændere om transfervarm dansker: Jeg kan ikke tænke på os uden ham
Og præstationerne i Birmingham har altså gjort Kristian Pedersen til et emne i Premier League.
Premier Leagues nummer 17, Watford, var således interesserede i at hente danskeren i januar, og de afgav et bud på hele otte millioner pund – svarende til 69 millioner kroner. Det skriver B.T. nu.
Læs også:Schmeichel og Leicester sender Birmingham ud i pokalmørket
Buddet var dog ikke godt nok til at vriste den 25-årige back fri fra Birmingham, hvor han altså også spiller i resten af denne sæson.
Kristian Pedersen har tidligere spillet i HB Køge i Danmark samt Union Berlin i Tyskland, før han i 2018 kom til Birmingham. I Birmingham har danskeren kontrakt indtil sommeren 2022 ifølge Transfermarkt.
Læs også:Dansker er månedens venstre back i Championship: Leverer ny stærk præstation