Det er kun to år, siden Ajax købte Rasmus Nissen Kristensen i FC Midtjylland, men nu kan han være på vej til sit tredje klubskifte i perioden. Denne gang til Premier League, hvor West Ham angiveligt viser interesse.
Det er The Independent, der tirsdag skriver, at den nedrykningstruede klub har kastet sin kærlighed på danskeren. West Ham skal ifølge avisen bruge en ny højre back, inden transfervinduet lukker på fredag.
Læs også:Skidt nyt for dansk back: Ramt af muskelskade
Nissen Kristensen, der var med Danmark til U21-EM i sommer, kom ellers til sin nuværende klub, RB Salzburg, for bare et halvt år siden. Her har han kontrakt frem til sommeren 2024, så West Ham skal i givet fald har de store pund-sedler frem, hvis klubben skal vriste ham fri.
Ifølge The Independent er Rasmus Nissen Kristensen ikke den eneste back på West Hams liste. Klubben har allerede fået afvist et bud på Nottingham Forests Matty Cash, mens Tottenhams Kyle Walker-Peters også er en mulighed på leje.
Manager David Moyes sagde på tirsdagens pressemøde forud for morgendagens kamp mod Liverpool, at klubben har afgivet et bud på en spiller, og at det ikke er Clash. Ej heller en målscorer.
Cryptic Moyesie says the player in question isn’t a goalscorer #whufc
— Jacob Steinberg (@JacobSteinberg) January 28, 2020
Læs også:Landsholdsklasse? Se dansk back pille pynten af Sadio Mané
Kommer den danske back til West Ham, skal han dyste med Ryan Fredericks og Pablo Zabaleta om spilletid på højre back. Førstnævnte er skadet i øjeblikket, mens Zabaleta rundede 35 år i forrige uge.
West Ham ligger i øjeblikket på 17. pladsen i Premier League - a point med Bournemouth og Watford under nedrykningsstregen.
Læs også:Østrigsk ekspert: Man er forvirrede omkring Rasmus Nissen
Læs også:Officielt: West Ham udlejer spansk keeper til La Liga-klub
Læs også:Schmeichel og Leicester kom tilbage på sejrssporet mod West Ham