I England krydser man fingre for, at sæsonen kan færdigspilles, og det engelske fodboldforbund, FA, har nu tilbudt at hjælpe.
Ifølge The Times har FA valgt at stille Wembley Stadium til rådighed for Premier League, så sæsonen kan færdigspilles. Det samme gælder forbundets store træningscenter St. George's Park, der blandt andet tæller et hotel og 13 fodboldbaner.
Læs også:Belgisk virolog: UEFA begynder at indse, at sæsonen ikke kan færdigspilles
Wembley vil potentielt kunne afvikle flere Premier League-kampe samme dag og samtidig mindske klubbernes rejseaktiviteter.
Fodbolden i England har været lukket ned i præcis en måned.
Læs også:Superligaen kan kollidere med EM: Det kan håndteres på tre måder
- Når vi kender længden på nedlukningen og strategien fremadrettet, så kan vi se på de muligheder, der er til rådighed, siger en kilde til den engelske avis.
Wembley Stadium har plads til 90.000, men The Times skriver, at det er usandsynligt, at der vil blive lukket tilskuere ind, hvis arenaen tages i brug. Wembley skulle have dannet rammen om EM-finalen til sommer, men slutrunden er som bekendt udsat til 2021.
Der resterer ni runder af Premier League.
Læs også:Direktør bekræfter: Aston Villa besøger Lyngby i næste uge
Læs også:Hvem har brugt flest udlændinge i Superligaen - her er opgørelsen
Læs også:Dortmund-anfører: Sancho skal blive her - de store klubber må vente