Arsenals forsvar har i perioder set rigtig skidt ud i denne sæson, hvor de efter 24 kampe har lukket 34 mål ind. Særligt midterforsvaret har set usikkert ud, men nu kan de manager Mikel Arteta meget vel få en tiltrængt forstærkning.
Mediet Goal skriver, at 26-årige Pablo Marí i dag landede i England for at gennemgå et lægetjek, der skal sende ham fra den brasilianske klub Flamengo til det nordlige London.
Læs også:Arsenal-chef om utilfreds spanier: Han skal kæmpe for sin plads
Direkte adspurgt fortalte Marí, at han glæder sig meget til at skifte til Arsenal, hvor han efter sigende i første omgang vil underskrive en lejeaftale.
Pablo Marí har før været på kontrakt i England. Fra 2016 til 2019 var han ejet at Manchester City, hvortil han kom til fra Gimnàstic i hjemlandet. Han fik dog aldrig en eneste optræden i den lyseblå trøje, og han blev i stedet udlejet til blandt andre NAC Breda i Holland og Deportivo de La Coruña i den næstbedste spanske række.
Læs også:Torsdagens rygtebørs: Everton henter Everton
I sommeren 2019 skiftede han så til Flamengo i Brasilien, hvor han var med til at føre dem til finalen i VM for klubhold, som dog blev tabt til Liverpool. Ikke desto mindre har han imponeret så meget for Flamengo, at Mikel Arteta nu har udset ham som manden, der skal hjælpe på Arsenals forsvarsproblemer.
Læs også:Arsenal-spanier vil væk: Mangler spilletid for at komme i EM-betragtning
Læs også:Medie: City har afvist Arsenal-forespørgsel på vigtig stopper
Læs også:Arsenal-træner storroser David Luiz: Han har været fantastisk