Den nu 39-årige Maxi Rodriguez er i sin karrieres absolutte efteråret men er fortsat aktiv i hjemlandet Argentina, hvor han er på kontrakt i Newells Old Boys.
Målræven blev i 2010 hentet fra Atletico Madrid til Liverpool, men nu afslører han, at han i den forbindelse så sig nødsaget til at stikke daværende Liverpool-manager Rafael Benitez en løgn for at få skiftet til at falde på plads.
Læs også:Alexis Sanchez vender tilbage til Manchester United
- "Rafa" forklarede mig, at det var meget vigtigt at kunne tale engelsk i omklædningsrummet. Så han spurgte mig, om jeg kunne engelsk, og jeg svarede ham "ja, selvfølgelig - vær helt rolig," siger Maxi Rodriguez i følge Liverpool Echo.
- Jeg ønskede selvfølgelig ikke, at forhandlingerne skulle bryde sammen, så jeg fortalte en lille løgn.
Læs også:Avis: Liverpool vil købe Raheem Sterling tilbage
- Da jeg kom til England skulle der afholdes pressemøde, og Rafa sagde, at han ville tale først og at jeg så skulle fortsætte. Så blev jeg nødt til at tage fat i ham og sige: "Se du, Rafa. Jeg er nødt til at komme med en indrømmelse. Jeg kan ikke tale engelsk - det eneste jeg kan sige er "hello."
- Rafa svarede: Satans knægt.
- Vi kunne begge grine af det, og siden fik jeg lært mig engelsk.
Maxi Rodriguez var i Liverpool i to og en halv sæson, hvor det blev til 17 scoringer i 73 kampe.
Læs også:Premier League-anfører straffet med bøde efter corona-dumhed
Læs også:Tirsdagens Rygtebørs: Manchester United skifter kurs efter balladesag
Læs også:Corona-krise i Premier League: Har brugt fire milliarder kroner
Læs også:12 fede fodboldcitater fra danske musikere: Hvor fedt er det lige?