Alexander Sørloth var en stor oplevelse i FC Midtjylland, hvor angriberen scorede mål på samlebånd. Det gav pote, og angriberen blev skippet afsted til Premier League og Crystal Palace.
Det er dog næppe nogen overdrivelse at sige, at Sørloth ikke helt har haft den samme succes i det engelske. Her har han haft det svært, men nu skal der minutter i benene.
Efter et par dage med rygter bekræfter tyrkiske Trabzonspor søndag, at man har landet en aftale med den tidligere Superliga-spiller:
- Igen er vi lykkedes med at sikre os en dygtig ung spiller. Vi fortsætter med at hente de spillere ind, som vi har brug for. Omkring denne handel har både Alexander Sørloth, hans agent og klubben været meget hjælpsomme. Vi har forhandlet indtil midnat, og der har været stor tålmodighed omkring at få det til at lykkedes, siger Trabzonsport-præsident Ahmet Agaoglu til klubbens hjemmeside.
Præsidenten erkender, at han ikke ved alt for meget om den nye signing. Ud fra de rapporter, klubben har fået, glæder han sig dog til at se Sørloth i tyrkisk fodbold:
- Vi får en rigtig dygtig spiller ind. Han er et forbillede og en rigtig god angriber, og han giver sig fuldt ud, når han er i aktion, lyder det fra Tranbzonsport-præsidenten.
Alexander Sørloth får i første omgang to år på leje hos Tranzonspor.