Video : Tipsbladet
Premier League

Ærlig Fred efterlyser seriøsitet: Vi skal snakke mindre og løbe mere

Manchester Uniteds midtbanespiller Fred efterlyser en bedre mentalitet hos United-mandskabet, hvis de dårlige tendenser skal vende for holdet.

Manchester United har i 19/20 sæsonen af Premier League igen haft det svært, og på trods af diverse indkøb, så har tendensen været den samme - dårligt spil og ikke særlig gode resultater.

En af de spillere der dog på det seneste har været en positiv oplevelse i United er den brasilianske midtbanespiller Fred.

Midtbanespilleren har fået mere spilletid, da både Pogba og McTominay sidder ude med skader, og den spilletid har han udnyttet på fornem vis. Fred har fået mere spilletid og ansvar, og det ansvar ligner det også, at han har taget på sig udenfor banen.

Læs også:Zidane så endelig sin angriber score: Han er nødt til at fortsætte

Ihvertfald var det en meget ærlig Fred, som ifølge Goal.com pegede på det mentale aspekt, som værende det der især mangler hos United-mandskabet:

- Vi er nødt til at forbedre os som gruppe. Vores trup mangler en sammenholds-mentalitet, siger Fred ifølge Goal.com og fortsætter:

- Der er ofte diskussioner i truppen, lidt forfængelighed, ja, som der er i de fleste grupper.

Læs også:Napoli-træner raser mod sit hold: Vi er tydeligt bange

- Det er vi nødt til at stoppe. Vi bør tale mindre i omklædningsrummet og løbe mere på banen. Når alle har det samme mål, så bevæger vi os fremad.

Manchester United får endnu en udemærket chance for at spille sig tættere på toppen i tabellen, når de i næste spillerunde af Premier League skal besøge Chelsea.

Kampen spilles mandag d.17 februar.

Læs også:Pep Guardiola varsler sommerindkøb: Vi er nødt til at gøre noget

Læs også:Glad Simeone efter sejr: Vi løste opgaven perfekt

Læs også:Kontant melding fra Juventus-målmand: Det var pinligt