En gruppe af klublæger føler sig ikke overbeviste om, at det er er sikkert for spillere, trænerstab og ansatte i klubberne at genopstarte sæsonen.
Derfor har lægerne op til et afgørende punk i Project Restart, de nuværende planer om at igangsætte sæsonen på ny, skrevet til Premier League og udtrykt sin bekymring over de potentielle risici.
Det skriver The Guardian denne onsdag.
Premier League og Premier League-klubberne er i øjeblikket ved at diskutere en række regler og protokoller, som skal forebygge coronasmitten, men mindst en klublæge fortæller til The Guardian, at vedkommende har seriøse bekymringer omkring disse forholdsregler.
Hvis den britiske regering, som lige nu virker positivt stemt overfor ideen om at starte sæsonen op igen, giver grønt lys, ventes Premier League-klubberne at stemme om Project Restart på mandag.