Franske Olympique Lyon har fået en sløj start på sæsonen, så man har allerede foretaget en udskiftning på trænerposten.
Det er en uge siden, at brasilianske Sylvinho blev fyret som træner for klubben, og nu har man så fundet manden, der skal overtage det ledige trænersæde.
Læs også:Joachim Andersen gik over stregen i FCM: Skulle læse Ankersen-bog som straf
Præsident Jean-Michel Aulas har været åbenmundet i processen med at finde en ny træner og har blandt andet fortalt, at man har haft kontakt til José Mourinho, der dog takkede nej til jobbet, så man har derfor kigget nationalt for at finde afløseren for Sylvinho.
Det bliver den tidligere Lille-, AS Roma- og Saint-Etienne træner Rudi Garcia, der får chancen i spidsen for Lyon. Den 55-årige franskmand bliver altså Joachim Andersens nye chef, og hans opgave bliver at føre klubben frem i Ligue 1, hvor man blot ligger nummer 14 med ni point efter ni kampe.
Læs også:Lyon-præsident afslører: Mourinho er tæt på at tage nyt job
- Jeg har valgt Rudi Garcia, fordi han er en fighter, der ligesom os har ambitioner om at vinde titler i europæisk regi. Han er en erfaren træner, der allerede har fundet pokaler. Gennem vores samtaler fik jeg hurtigt en fodboldforbindelse til ham. Vi taler samme sprog i forhold til taktik og stil. Han er en træner, der står for teknisk og offensiv fodbold, og det passer godt i forhold til Lyons traditioner og fansenes forventninger. Alle steder, han har været, har han leveret over middel-præstationer, og han har altid fået det meste ud af sit hold, siger sportsdirektør i Lyon, Juninho Pernambucano.
Første opgave for Rudi Garcia som træner for Lyon bliver en kamp mod Dijon i weekenden.
Også den tidligere franske landstræner Laurent Blanc blev sat i forbindelse med det ledige trænersæde, men han er altså fortsat ledig.
Læs også:Lyon-præsident bekræfter kontakt: José Mourinho har valgt noget andet
Læs også:Aviser: Laurent Blanc er Lyons førsteprioritet
Læs også:Joachim Andersen skal have ny chef: Lyon giver træneren sparket
Læs også:Landsholdsspiller om skifte til storklub: Hvis ikke vi vinder, får vi en sviner