Kasper Dolberg reducerede modstanderen fra 11 til 10 mand i lørdagens 0-2-sejr over Toulouse.
Den danske angriber fik i første halvleg serveret en lang bold i dybden, men hjemmeholdets Ruben Gabrielsen forhindrede ham i at løbe bolden op.
Derfor fik den norske forsvarsspiller direkte rødt kort, ligesom Toulouse også blev reduceret til ni mand i anden halvleg med et rødt kort til den anden forsvarsspiller Steven Moreira.
Læs også:Med Durmisi og Dolberg fra start: Nice spiller sig videre i pokalen
Alligevel formåede hjemmeholdet at få tilkæmpet sig et straffespark i det 90. minut, men angriberen Aaron Laya brændte straffesparket.
I overtiden kom Dolberg igen i fokus, da han lavede en finurlig assist til Christophe Herelle, som lukkede kampen til 0-2.
Med lørdagens sejr ligger Dolberg og Nice på en ottendeplads i Ligue 1 med fem point op til Rennes på tredjepladsen, der giver adgang til kvalifikationen til Champions League.
Læs også:Dolberg forklarer om urtyveri: Jeg accepterede hans undskyldning
Toulouse fortsætter den dårlige stime og positionen som ligaens bundprop med 13 point. Dermed har klubben 14 point op til Nimes, der er placeret lige over nedrykningstregen.
Læs også:Aldrig set tidligere: Kasper Dolberg brokker sig over dommerne
Læs også:Årets talent: Kampen står mellem spillere udviklet i FCN, FCM og OB
Læs også:Dolberg forklarer: Det var aldrig min plan at forlade Ajax