Da Kasper Dolberg i sommer forlod Ajax, havde han tilbragt fire år i klubben. Fra han var 17, til han var 21. Angriberen havde kun gode ting at sige om klubben og byen, der formede han første voksenår, men han følte alligevel, at han måtte væk, fortæller han til Midtjyllands Avis.
Det var dog en svær proces at erkende, netop fordi Dolberg var så glad for Ajax og for Amsterdam. Der var dog ingen vej udenom, og nu er han glad for, at han er endt i OGC Nice.
Læs også:Spillere i Frankrig accepterer lønaftale: Går op til 50 procent ned i løn
- Selvfølgelig havde jeg leget med tanken. Men der var langt fra at tænke, at jeg gerne ville prøve noget nyt, til rent faktisk at gøre noget ved det. Jeg tror også, at jeg var lidt bange for at sige det højt, siger Kasper Dolberg til Midtjyllands Avis.
Dolberg var efterhånden endt som rotationsspiller i Ajax. Nogle gange startede han inde, andre gange kom han på banen undervejs i kampene, og i andre opgør sad han på bænken fra start til slut.
Læs også:SIF-direktør jubler over Dolberg- og Skov-millioner: Værd at hæfte sig ved
I Nice er han førstevalg i angrebet og nåede at bidrage med 11 mål i 23 ligakampe, inden fransk fodbold og resten af verden gik på coronapause. Dolberg startede også inde i Danmarks afgørende EM-kvalifikationskamp mod Irland i november.
Den 22-årige angriber er i øjeblikket hjemme hos sine forældre i det midtjyske. Han nåede lige nøjagtig af rejse ud af Frankrig, inden landet lukkede ned for rejser ind og ud.
Læs også:Dolberg og Skov indbringer millioner: Transfers redder Silkeborgs regnskab
Læs også:Vilde Kasper Dolberg: Skarpere end både Mbappé og Neymar
Læs også:Frankrig følger trop: Ingen fodbold i et par uger