Dansk Boldspil-Union har været for hurtig på aftrækkeren. Sådan lyder det i grove træk fra fodboldforbundet UEFA, der nu modsiger DBU, der onsdag ellers skrev på sin hjemmeside, at både U21-EM og kvindernes EM i 2021 flyttes til 2022.
På grund af coronavirus-pandemien ligger de nationale ligaer stille, og store turneringer som EM og OL, der begge skulle være afholdt i sommeren 2020, er blevet flyttet til sommeren 2022. Så det er sandsynligt, at både kvindernes EM-slutrunde og U21-EM for herrer flyttes til 2021, men det er ikke - som DBU skriver - allerede sket.
Læs også:Claus Steinlein: Selv Manchester United og Barcelona misunder os
Det slår UEFA fast over for B.T.
- Ingen formel beslutning er endnu blevet taget, men det er helt sikkert en sandsynlig mulighed, lyder det i en mail til det danske medie.
Læs også:DBU hjælper danske klubber: Udbetaler penge for juni med det samme
Til Aftonbladet afviser formanden for det svenske fodboldforbund også, at det overhovedet er noget, der blev diskuteret på mødet i UEFA onsdag.
- Danmark spekulerer. En meddelelse kommer, når sagen er færdigbehnandlet af UEFA-administrationen, lyder det blandt andet fra Karl-Erik Nilsson i en sms.
En ting er dog sikkert: Alle testkampe i juni blev aflyst onsdag, og dermed har norske Åge Hareide været i spidsen for det danske fodboldlandshold for sidste gang.
Læs også:Officielt: Sommertestkampe udskydes - Hareide færdig som landstræner
Læs også:Medie: UEFA vil spille Champions League til ende
Læs også:Dansk sportsøkonom: Transfermarkedet kan tørre ud i et eller to år