U21-landstræneren: Vi skal gribe chancen for at gå i udbrud i gruppen
Foto: Getty Images
Landshold

U21-landstræneren: Vi skal gribe chancen for at gå i udbrud i gruppen

Albert Capellas kan med to sejre i de kommende U21-landskampe tage et stort skridt mod næste slutrunde allerede nu.

Det danske U21-landshold har i flere år oplevet pæn succes i kvalifikationerne til U21 EM, og denne udgave kan tage et stort skridt, hvis det også bliver til sejre mod Nordirland og Finland i de to kommende kampe.

I forvejen har de allerede slået Rumænien med 2-1, og alle andre har allerede snublet en smule i kampen om en plads ved næste slutrunde. Derfor påpeger den nye U21-landstræner Albert Capellas, at danskerne nu kan komme godt foran. Det fortæller han til Ritzau ifølge B.T.

Læs også:SIF-stopper erstatter skadet profil i U21-landsholdstruppen

- Alle de andre hold i gruppen har allerede mistet point efter en eller to kampe, og vi har mulighed for at komme op på seks point efter de første to kampe. Nu kan vi komme op på førstepladsen i gruppen. Jeg vil altid sige, at når man har sådan en mulighed i fodbold for at tage føringen, så skal man gribe den, siger han og fortsætter:

- Vi kan skaffe os selv et tidligt forspring, og vi vil gerne skabe et hul ned til de øvrige hold, lyder det fra Capellas.

Læs også:Udtaget til U21-landsholdet for første gang: Forventer, jeg kan byde mig til

Han understreger endvidere, at holdet er meget stærke på hjemmebane, og derfor er der nu et momentum at holde for Danmark, når de går på banen i Aalborg mod Nordirland torsdag aften.

I U21-truppen er der denne gang et par nye navne på holdet, da Brentford-spillerne Mads Bech Sørensen og Japhet Sery samt FCM-spilleren Nicolas Madsen nu er med på holdet.

Kampen mellem Danmark og Nordirlands U21-landshold spilles torsdag klokken 18, og den sendes direkte på 6'eren.

Læs også:Dansk U21-landstræner: Vi står med en rigtig god fornemelse

Læs også:To kvalifikationskampe i kalenderen: Her er det danske U21-landshold

Læs også:Skov Olsen sikrede U21-landsholdet god start på EM-kvalfikationen