Superliga-træner kan komme i spil som Hareide-assistent
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Landshold

Superliga-træner kan komme i spil som Hareide-assistent

Den danske landstræner havde tidligere mandag møde med DBUs fodbolddirektør, Peter Møller, om den kommende assistenttræner.

Det danske A-landshold er uden assistenttræner, efter Jon Dahl Tomasson i weekenden blev præsenteret som ny træner for det store svenske mandskab Malmö FF, og derfor er jagten på en afløser gået i gang.

Landstræner Åge Hareide og fodbolddirektør i DBU Peter Møller var mandag i møde, og efter mødet forklarede den danske landstræner lidt om processen nu.

Læs også:Afstemning: Hvem bliver ny assistenttræner for landsholdet?

Møller har nemlig fået en prioriteret liste, som han undersøger, og derefter vil Åge Hareide og Peter Møller holde et nyt møde.

Og Hareide går efter at få sig en dansker som assistent, og det kan tilmed ende med at blive en assistenttræner, der aktuelt er i et trænerjob i Superligaen. 

Læs også:DBUs fodbolddirektør: Helt afgørende, at Åge får en at sparre med

- Ja, det gør der absolut. Men det kan være meget, meget svært at få dem løst fra klubberne, da de også skal forberede en ny sæson. Vi kigger alle veje for at få de bedste, siger Åge Hareide til TV 2 Sport.

Brian Priske er en person, som har en fortid i DBU og under Åge Hareide.

Han har tidligere arbejdet som scout for landsholdet, men spørgsmålet er, om en klub som FC Midtjylland vil være villig til at lade en mand som Brian Priske bijobbe, mens der er vigtige ting på spil for FC Midtjylland. Derudover vil man gå glip af en del af opstarten på grund af EM-slutrunden i juni.

Læs også:Medie: Malmö henter angriber for næsen af FC København

Læs også:FCK-emne kan blive første Jon Dahl-indkøb: Hareide krydser fingre

Læs også:Hareide jagter Jon Dahls afløser: Har været i kontakt med flere muligheder