Video : Tipsbladet
Landshold

Sparv lovede nøgenløb, hvis Finland kommer til EM: Nu trækker han i land

Så sent som i sommer sagde Tim Sparv, at han havde i sinde at løbe nøgen rundt på et eller andet torv, hvis det finske landshold skulle kvalificere sig til EM. Nu, hvor Finland er tæt på, trækker FC Midtjylland-stjernen i land.

Det vil være Tim Sparvs største oplevelse i livet, hvis han sammen med resten af den finske nation formår at kvalificere sig til EM-slutrunden til sommer. Så stor en præstation, at den 32-årige FC Midtjylland. i sommer lovede noget, der nu kommer tilbage og og formentlig hjemsøger Finlands anfører.

Tim Sparv var nemlig så vild efter at komme til EM, at han i sommer over for det finske medie Yle lovede, at han ville løbe nøgen rundt, hvis Finland skulle booke billet til EM. 

- Kvalificerer vi os til EM, løber jeg nøgen rundt på torvet - det er helt sikkert, sagde Tim Sparv, der blev spurgt om, hvor han havde i sinde at løbe rundt henne:

Læs også:35-årig anfører drømmer om EM: Det skal nok til at gå lidt bedre i EfB

- Det, der er tættest på.

Fredag skal Finland så forsøge at udnytte den store matchbold, nationen har sikret sig. Nationen skal "bare" vinde hjemme over Liechtenstein for at booke billet til EM. Nu, hvor kvalifikationen er tæt på, er Tim Sparv mindre sikker på, at han skal løbe nøgen rundt.

- Fake news. Jeg har ikke lovet noget som helst, sagde Tim Sparv torsdag på et pressemøde, inden han måtte bryde ud i latter:

Læs også:FCM-spiller om hybridbane: Håber FCM kan få lov at bruge den

- Det er muligt, at der efter kampen kommer til at ske nogle dumme ting, hvis vi vinder.

Sparv og holdkammeraterne ved dog godt, at de må tage opgaven seriøst. Det vil være dumt at misse matchbolden, fordi Finland i næste uge i sidste kamp gæster Grækenland. En på papiret noget sværere kamp. Så det er med at afgøre det, mens de kan. Tilmed på hjemmebane foran et feststemt finsk publikum.

Tim Sparv har ikke spillet, siden han sidst var med det finske landshold, men han har trænet med i snart to uger i henholdsvis FC Midtjylland og Finland, så han melder sig klar til kamp.

Der er kampstart 18.00 mellem Finland og Liechtensten.

Læs også:Tim Sparv før skæbnekampe: Vi er lidt for hysteriske i Finland lige nu

Læs også:Pukki lover finsk kvalifikation til EM

Læs også:Midtjylland-spiller tilbage efter skade: Håber på bænkplads mod FCK