Irland har stadig en mulighed for at komme med til EM gennem Nations League, men det var Danmark, der mandag aften i Dublin tog EM-billetten via EM-kvalifikationspuljen.
Danmark og Irland spillede 1-1 i Dublin, men Irland havde muligheder og løse chancer for at vinde kampen.
Det lykkedes man ikke med, og det ærgrede den irske landstræner Mick McCarthy.
Læs også:Kasper Schmeichel: Det var en modbydelig kamp
- Vi var rigtig gode. Vi spillede godt, og jeg har det sådan, at efterlader man alt på banen, må man acceptere resultatet. Men jeg er skuffet. Det er også det eneste, jeg er skuffet over, sagde Mick McCarthy på pressemødet efter kampen.
Irlands landstræner var især irriteret over måden, Danmark fik scoret på. Målet kom efter et dansk indkast, der førte til et indlæg i feltet, som Martin Braithwaite styrede i kassen.
- Det er altid et spark i nødderne. Specielt når man lige har lavet en udskiftning i et forsøg på at vinde kampen, sagde han og forklarede, at han gav sin højre back skæld ud, da Martin Braithwaite scorede til 1-0.
Læs også:Video: Eksperter sprøjtet til med øl af de danske spillere
- Jeg har delte følelser over kampen. Spillerne gjorde det godt, og vi har stadig en mulighed. Det var et dumt mål at give væk, men okay, så udlignede han også (Matt Doherty, red.). Jeg gav ham skylden for deres mål - det gav han væk - men jeg har ikke fået sagt, at det var godt gået, at han fik scoret. Det må jeg hellere få gjort om lidt, lød det.
Mick McCarthy virkede lettere irriteret på pressemødet, hvilket nok bedst kan forklares med, at han følte, at mandskabet var meget tæt på at skabe et stort resultat og sende Irland til EM.
Læs også:Rørt Kjær: Vi spiller en forfærdelig fodboldkamp
Læs også:Danmark er klar til EM: Se højdepunkterne fra kampen mod Irland her
Læs også:Højbjerg om EM: Jeg drømmer om det helt store