Frederik Alves Ibsen var en del af den trup, U21-landstræner Albert Capellas udtog i mandags med henblik på opgørene mod Ukraine og Malta, men Silkeborg-stopperen kommer ikke i aktion.
En skade har således tvunget Frederik Alves Ibsen til at melde afbud, og han er heller ikke med for Silkeborg IF i lørdagens udekamp mod AC Horsens i Superligaen. Det oplyser Silkeborg IF på klubbens hjemmeside.
DBU har ikke meldt noget ud om, hvem der overtager Silkeborg-spillerens plads i U21-landsholdstruppen.
Frederik Alves Ibsen fylder 20 år i dag.