Robert Skov kom i gang på landsholdet: Det er en drøm
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Landshold

Robert Skov kom i gang på landsholdet: Det er en drøm

Robert Skov kalder det en drøm at score for det danske landshold.

Robert Skov åbnede torsdag aften sin målkonto på det danske landshold, da han scorede det første mål i Danmarks 6-0-sejr over Gibraltar i EM-kvalifikationen.

Det gjorde han i sin blot anden landskamp, og det er en drøm at score i den rød-hvide landsholdsuniform, fortæller Robert Skov til Kanal 5 efter kampen.

- Det er et kæmpestort at spille for landsholdet og at score er en drøm. Og så at vi vinder 6-0 er helt perfekt, siger Robert Skov.

Men på trods af den store bedrift valgte Robert Skov ikke at beholde trøjen selv. Han gav den til en af de medrejste danske tilskuere.

- Jeg så, at der var en, jeg havde set tidligere på Silkeborgs stadion, så han fik sin trøje fra opgøret med hjem, lød det fra Robert Skov, der har en fortid i Silkeborg IF.

I sidste sæson var Robert Skov topscorer i Superligaen for FC København. Denne sommer er han skiftet til Hoffenheim i den tyske Bundesliga, hvor han fortsat har sit første mål til gode.