Åge Hareide kvalificerede i sidste uge Danmark til EM næste sommer, og nu er nordmanden oppe på 34 kampe uden et nederlag som landstræner. En imponerende stime, der formentlig kun har forstærket Åge Hareide i, at han ikke fatter, hvorfor DBU har valgt at ansætte Kasper Hjulmand fra næste sommer.
I kølvandet på den danske EM-kvalifikation har Åge Hareide flere gange langet ud efter DBU. Han har blandt andet udtalt til en norsk avis, at det er "krævende at have en arbejdsgiver, der ikke ved, hvad de vil". Han har også fastslået, at det som nordmand er svært at blive anerkendt i Danmark.
Læs også:Ny dopingstraf er på vej: Rusland kan blive smidt ud af Danmarks EM-pulje
Nu skal landstræneren til at tie stille.
Sådan lyder det fra Morten Crone Sejrsbøl, der er seniorrådgiver hos Geelmuyden Kiese og tidligere sportschef på BT.
Læs også:Norsk fodboldforbund afviser at være i kontakt med Åge Hareide
- Der er noget intern kommunikation, der ikke er klaret godt nok, men jeg synes, det meste af skylden er hos Åge Hareide. Jeg synes, han er barnlig, og han er illoyal, og sådan taler man ikke om sin arbejdsgiver. Det er i øvrigt åndssvagt at tude over, at danskere ikke kan lide nordmænd, for det, tror jeg, meget godt de kan i eksempelvis FC København, sagde Morten Crone Sejrsbøl, da han mandag aften var gæst i Superligaen Uden Filter på TV3 Sport.
Se hele klippet i videoen i toppen af artiklen.
Læs også:Ingen ligalandsholdstur næste år: Det har Hareide ikke ønsket
Læs også:Peter Møller fløj op af stolen: Vi kan ikke tabe i øjeblikket
Læs også:DBU-boss om Kjærs kritik: Det ville jeg også selv have sagt som spiller