Parken-formand: Havde været et selvmål ikke at spille landskampe her
Foto: Getty Images
Landshold

Parken-formand: Havde været et selvmål ikke at spille landskampe her

Det havde været et kæmpe selvmål af DBU, hvis man havde valgt ikke at spille Danmarks landskampe i Parken, mener Bo Rygaard.

Onsdag blev det offenliggjort, at det danske fodboldlandshold skal spille i Parken indtil 2022.

Fra efteråret 2020 til udgangen skal Parken således danne ramme om en række Nations League-kampe samt kvalifikationskampene til VM 2022.

Læs også:Ekstraordinær generalforsamling: Brøndby-bestyrelsens planer godkendt

Karsten Reeh, som er konstitueret direktør i DBU har forklaret, at Brøndby Stadion også kom med et godt tilbud, men at den samlede pakke var bedst hos Parken - og derfor faldt valget på FC Københavns hjemmebane.

Var det ikke blevet således, havde det været et gevaldigt selvmål af DBU, mener Karsten Rygaard, der formand for Parken Sports & Entertainment.

Læs også:Parken-formand med invitation til DBU: Vi vil høre på ønskerne

- Vi kunne ikke i vores vildeste fantasi forestille os, at de afgørende landskampe ikke skulle spilles herinde. Det ville være et selvmål i forhold til Fodbolddanmark. Det rigtige er, at de største og væsentligste kampe bliver spillet her. Det er det, som alle vil. Spillere, fans. Os allesammen, siger Rygaard til BT.

Aftalen mellem DBU og Parken Sports & Entertainment betyder, at minimum syv-otte hjemmekampe i perioden skal spilles i Parken.

De resterende to-tre kampe i VM-kvalifikationen og Nations League kan spilles andre steder.

Læs også:Tv-krig: Stærkt bekymret DBU-direktør vil kalde parterne til møde

Læs også:Aftale på plads: Parken forbliver landsholdets hjemmebane

Læs også:Discovery angriber YouSee: Konkurrenceforvridende og diskriminerende